PSD2: Dødsstød eller vitaminindsprøjtning til banksektoren?

Af Lars A. Hansen, Managing Director, Bank Brokers

Hele den finansielle sektor har debatteret Fintech flittigt de seneste år, og det nye EU-betalingstjenestedirektiv PSD2, som trådte i kraft 1. januar 2018, har gjort debatten endnu mere levende. PSD2 har til formål at øge innovationen i den finansielle sektor, bane vejen for nye betalingsløsninger, og ikke mindst forbedre vilkårene på betalingsmarkedet til gavn for forbrugerne. Men kommer Fintech-selskaberne virkelig til at efterlade bankerne i støvet gispende efter luft – sådan som mange har spået?

Fintech-branchen, som allerede er oppe i fart, har fået nyt raketbrændstof. PSD2 (Payment Service Directive 2) skal gøre det lettere for finansielle teknologivirksomheder at tilbyde deres betalingstjenester inden for EU, men de nye regler skal også gøre det lettere at være forbruger af finansielle ydelser. PSD2 fungerer reelt som en katalysator for udviklingen af branchen, og kombinationen af hightech og forbrugerstof tiltrækker stor opmærksomhed i medierne, i erhvervslivet og sågar blandt folk, som normalt ikke interesserer sig for hverken finans eller teknologi.

For bankerne, som i de sidste 30 år har scoret lavere og lavere på imagebarometret betyder Fintech-branchens raketfart, at medierne og mange eksperter har spået, at det netop bliver de kommende 2-3 år efter PSD2, at bankerne ville møde deres Waterloo. Fintech-branchen er blevet udråbt som en af de største ”disruptors” på niveau med robotter, kunstig intelligens og selvkørende biler, og det endda før Fintech-branchen har præsteret meget andet end at tiltrække sig enorme milliardinvesteringer fra afkasthungrende investeringsfonde.

Men er Fintech-branchen i kombination med PSD2 så virkelig bankernes dødsstød?

Vurderingen herfra er et klart NEJ! Tværtimod. På trods af de mange dommedagsvisioner vurderer vi, at Fintech-branchen med PSD2-reglerne i lastrummet på raketten i stedet kommer til at udgøre en tiltrængt vitaminindsprøjtning til en hensygnende finanssektor.

Og hvorfor så det?

Fintech-services bygger på eksisterende infrastruktur

Med EU’s vedtagelse af PSD2, bliver der ganske rigtigt sat skub i demokratiseringen af banksektoren. Bankernes infrastruktur og monopol på betalinger og kontoinformationer bliver åbnet for Fintech-aktørerne. Men det er de færreste Fintech-virksomheder, som har lyst til at blive underlagt den tunge regulering, som den ene halvdel af bankernes oprindelige forretningsgrundlag, indlånsvirksomheden, medfører. Og sandheden er da også, at de fleste Fintech-services kun virker, så længe de kan læne sig op ad bankernes velafprøvede infrastruktur.

 

Bankerne kan miste lukrative forretningsområder

Skal bankerne så reduceres til at være infrastruktur-leverandører hvilket f.eks. teleselskaberne kæmper for at undgå? Måske. En sådan udvikling ville givetvis udhule bankernes indtjeningsgrundlag markant, idet mange af de traditionelle, og samtidig lønsomme forretningsområder såsom valutahandel, betalinger, investeringsrådgivning m.fl. kan overtages af andre. Bankerne vil dog næppe se passivt til, mens andre overtager deres forretning.

Sammen står alle stærkere – Partnerskaber som modsvar?

Fintech-virksomhederne er oppe imod en stærk, veletableret, sektor, som i forvejen har monstrøse IT-budgetter, en veletableret salgskanal og ikke mindst, kapital til at opkøbe interessante Fintech-aktører.

Bankerne har – modsat fintech-branchen – et valg. De kan vælge at udvikle egne løsninger. Mange banker lider dog af mangel på innovationskraft, og alt for mange gode ideer bliver opslugt af bureaukratiets sorte hul. Umiddelbart vil det være mere attraktivt at købe sig til gode fintech-løsninger, men det kan være svært at forudsige, hvilke fintech-virksomheder, der lykkes i markedet, hvorfor risikoen ved et virksomhedsopkøb er høj.

Mere realistisk forekommer det, at bankerne vil forsøge at friste fintech-virksomhederne med muligheden for at accelerere salget, ved at indgå partnerskab med bankerne, og dermed få adgang til mange flere kunder.

Vi har da også allerede set de første tegn herpå, med Danske Banks nylige opkøb af en andel af Fintech-virksomheden Spiir, som ydermere netop har indgået et partnerskab med Jyske Bank. Altså et eksempel på både et opkøb og et partnerskab. Det er godt set af alle tre.

Gebyrknappen er sidste udvej

Og så skal vi ikke glemme MobilePay, som er et stærkt eksempel på eminent produktudvikling og ikke mindst modet til at indgå nye alliancer, hvor de fleste danske banker nu er med ombord. Så venter vi bare på den store fusion med de svenske og norske kopier af MobilePay.

Og skulle bankerne alligevel blive presset på indtjeningen af Fintech-virksomhedernes indtog, kan de bare skrue på gebyrknappen. PSD2 forhindrer f.eks. ikke bankerne i at opkræve et gebyr fra Fintech-virksomhederne for at benytte bankernes infrastruktur.

De fremsynede og modige vil vinde

Vi vurderer, at PDS2 vil medvirke til at bankerne over de kommende år vil ændre forretningsmodel, hvor deres ydelser demokratiseres, og hvor nye partnerskaber formes. Men vi vurderer også, at de banker, som formår at være fremsynede og tør åbne sig for udviklingen, vil stå stærkere med en mere kundevenlig ydelse end den vi kender i dag.